Carl Ras er en familieejet kæde, som gennem generationer har solgt værktøj og tilbehør til professionelle håndværkere – primært tømrer og snedkere. I 2016 indgik Carl Ras et samarbejde med en tilsvarende tysk, belgisk og fransk kæde om at producere en private label linje. Private label linjen skulle have en kvalitet mindst på højde med markedsledere i kategorierne – og gerne over – men til en billigere pris. Private label brandet hedder STROXX.
Cool Gray fik i den forbindelse til opgave, at opbygge brandet, samt stå for diverse støtteaktiviteter hertil
Intro + Opgave
Proces
Baseret på indsigt og tendenser omkring marked, målgruppe og brand udviklede Cool Gray en positioneringsstrategi til STROXX brandet, et kundeløfte til markedet samt en visuel identitet til brandet. Til forskel fra mange af kategoriens brands som fokuserer på rationelle produktfordele og usp’er, skulle STROXX universet forankres i håndværkets kvalitetsnormer og derfor have håndværkeren og det stolte håndværk i fokus.
Dette kunne vi tillade os at gøre, fordi STROXX bliver endorset af Carl Ras brandet, som blandt kundegruppen er tæt forbundet med god kvalitet. STROXX universet er enkelt, uprætentiøst og naturligt med dygtige og koncentrerede håndværkere som blikfang i modsætning til unge smilende modeller.
Løsning
Første gang STROXX trådte i karakter var i forbindelse med Håndværkermessen i Brøndbyhallen i sommeren 2017. Her havde Cool Gray udviklet et messeområde ved indgangen, som skulle introducere STROXX brandet for håndværkerne. Cool Gray har også udviklet et STROXX katalog, som introducerer STROXX brandet og produktporteføljen til Carl Ras kunder.