Light-Point er en dansk designvirksomhed, som designer og producerer lamper med fokus på høj kvalitet og eksklusivt design. Hvert år udkommer virksomheden med to inspirerende produktkataloger.
Introduktion
Opgave
Opgaven for Cool Gray var, at finde materialer til produktion af katalogerne, som levede op til ønsket om at signalere noget eksklusivt. Vi viste en række materialer til Light-Point, hvis grafiske designere valgte et modigt, anderledes og elegant velour-cover til det ene katalog.
Materiale
”Velour er blandt de hotteste materialer i boligen lige nu og du ser det overalt,” forklarer Signe Blaavand og fortsætter:
”Samtidig ser vi de mørke og dybe kontraster dominere og derfor faldt valget på den dybe blå. Og selv om guld og messing er meget fremme i tiden, valgte vi logo og tekst i sølv, fordi vi ønskede at skille os ud, men også fordi Light-Points designstil er mere maskulin, minimalistisk og stringent, som sølvet signalerer.”
Gennem kataloget skifter papirkvaliteten fra glans til mat og det er der naturligvis en mening med, forklarer Light-Points grafiske designer.
”Vi ønskede et katalog, hvor vores produkter blev præsenteret i et lækkert univers i katalogets første inspirerende del. Her valgte vi papiret med glans. På katalogets sidste sider er her mere information og her valgte vi den matte papirtype.”
Cool Gray har hjulpet os med materialevalg og sammensætning af et katalog til den bedste pris. De har rådgivet os omkring nye formater, der passede til budgettet, og klædte os godt på til at tage dialogen videre internt hos Light-Point. Cool Gray leverede hurtigt farveprøver, så vi fysisk kunne se, føle og mærke. Og vi fik både prøver på velour, soft cachering, papir og sølvfolie. Vi elsker resultatet og har været vildt glade for samarbejdet.”