Du har allerede erfaring med profilbeklædning og arbejdstøj samt merchandise, og især kender du til udarbejdelse af tilbud og oplæg samt produktionsplanlægning. Du er hjemmevant i håndtering af ordrer, og forstår at holde hovedet koldt og prioritere opgaverne, når de er mange – og det er de oftest. Vi forventer, at du har kendskab til trykproduktion og filhåndtering. Kendskab til Adobe pakken vil være en fordel.
Du er initiativrig, arbejder selvstændigt og får ting til at ske, når forespørgsler lander på dit bord – du kan overtage og færdiggøre tilbudsgivning og oplæg, optimere produktionsordrer og udfærdige faktura, så snart ordren er leveret.
Du trives med at udfylde en central nøglefunktion, som har stor betydning for den oplevede kundeservice, som Cool Gray prioriterer meget højt.
Arbejdsopgaver:
- Udarbejde tilbud
- Udarbejde oplæg
- Kontakt til leverandører
- Håndtere webordrer
- Deltage i planlægning af produktion
- Kundekontakt via mail og telefon
- Deltage i kampagneplanlægning
- Fakturering