Menu

Erfaren KAM til grafiske løsninger

Cool Gray er et grafisk multihus. Vi udvikler og optimerer visuel kommunikation til implementering på alle tænkelige elementer og medier. Vi ønsker at styrke vores teamsalg med endnu en erfaren KAM’er med særligt fokus på de grafiske specialer.
Jobbeskrivelse

En Cool Gray’er er en usædvanlig teamplayer. Vores hus indeholder så mangeartede, men stadig komplimenterende kompetencer, at samarbejde er nøglen til succes. Du vil have gode KAM-kolleger og specialister omkring dig, så kunderne har mulighed for at samle deres visuelle kommunikation hos os.


Cool Gray har in-house kreativt bureau og specialister inden for konstruktion, permanente displays, storformat og tekstil & merchandise. Huset rummer desuden digitaltryk/-print og færdiggørelse samt storformatproduktion og tekstiltryk. Og vores koncern byder på grafisk produktion ud over det sædvanlige. Dertil kommer pakkeri, der håndterer både store kampagnepakninger og mindre individuelle udsendelser, samt lagerhotel med tilknyttede web-to-print-løsninger.

 

Opslået
12. december 2022
Ansøgningsfrist
15. januar 2023
Kontaktperson
Jakob Skov
Dit bidrag

Dit bidrag til teamet bliver dine særlige evner og erfaringer med at sælge unikke grafiske løsninger til eksisterende og primært nye kunder:

  • Du er passioneret og har et kreativt mindset omkring salg af grafiske produkter og løsninger.
  • Du benytter it-værktøjer i dit arbejde og har en konstruktiv og rationel forretningsforståelse.
  • Du er fortrolig med at føre relationsskabende dialog med beslutningstagere på alle niveauer og evner at ”komme over bordet” med dit budskab – både i skrift og tale på dansk og engelsk.
  • Du kan aktivere dit netværk og nyder at opsøge og lande nye kunder, så derfor skræmmer et personligt salgsbudget på kr. 3-5 mio. i år 1 dig heller ikke.
  • Du kender kvalitet, når du ser det – og du kan sælge det.
Vores bidrag

Du får 35 dedikerede Cool Gray-kolleger samt en koncern med yderligere 700 kolleger i ryggen, der vil bakke dig op og hjælpe dig til succes i hverdagen. Du vil møde kolleger, der alle bidrager til en rar hverdag med glimt i øjet i en uformel atmosfære samt flere gode sociale events i løbet af året.

Det er en spændende og udviklingsorienteret stilling med mulighed for at tilrettelægge egen hverdag og arbejde selvstændigt med frihed under ansvar. Lønnen er god og vilkår forhandles på et konkurrencedygtigt niveau og inkluderer pension og sundhedsforsikring.

Ansøgning

Send din skriftlige ansøgning bilagt CV snarest muligt til Jakob Skov på e-mail jakob.skov@coolgray.dk.

Har du behov for yderligere information, er du velkommen til at kontakte Jakob Skov på telefon 5060 1016. Stillingen ønskes besat snarest muligt. Vi holder samtaler løbende. Din ansøgning behandles fortroligt.

“Cool Gray er et grafisk hus ud over det sædvanlige. Vi udvikler og optimerer visuel kommunikation til implementering på alle tænkelige elementer og medier. Stærk grafisk identitet internt og eksternt på tryk, print og storformat samt tekstil og merchandise. Vi er en moderne virksomhed med domicil i Vallensbæk – en del af Scandinavian Print Group.”