Vi har travlt med at servicere vores kunder med grafiske løsninger ud over det sædvanlige og samtidig hele tiden udvikle vores virksomhed. Til at være med på den rejse har vi brug for to ambitiøse salgstrainees, som har et helt realistisk mål om at fortsætte efter elevtiden i en fast sælger- eller koordinatorstilling hos os – og måske endda på sigt udvikle sig til at blive en blandt vores dygtige Key Account Managers i vores eksterne salg eller projektledere i vores interne salg. Vi leverer tryksager, storformatprint og kreative løsninger til butikker og events.
Cool Gray er et selvstændigt selskab i Scandinavian Print Group (SPG), som består af en stribe af grafiske virksomheder med faglige kompetencer på alle områder inden for den grafiske verden. SPG er ikke kun et samarbejde mellem grafiske virksomheder, men organiseret med fælles administration, økonomiafdeling og ikke mindst it-løsning. Dette gør os helt unikke på markedet for grafiske løsninger.