KÆRE COOL GRAY’ER
Corona, restriktioner, hjemsendelser, vådt, mørkt og koldt vejr – der er nok til at dræne energien. Men vi går mod lysere tider, dagene bliver længere og vaccinationerne bliver flere. Tak for, at du har energi til at gøre en forskel for Cool Gray – det er de mange Cool Gray’er, der sammen gør, at vi kan gøre en forskel for vores kunder.
Vi Cool Gray’er står og går sammen – også når det bliver besværligt – og det er det lige nu. Derfor er vores ”God energi”-kampagne ikke kun til vores kunder, men også til os selv. Vi Cool Gray’er får hver en t-shirt, der egner sig til at komme ud i den friske luft, og en skridttæller, så vi hver især kan fornemme, at det går fremad for hvert et skridt, vi tager.
Lad os sammen få bugt med corona-kulleren.
Jesper Ulsø