Menu

Tid til næste digitale opgradering?

I mange år har kreative kompetencer været nok, når en virksomhed skulle vælge bureaupartner. Sådan er det ikke længere. I en stadig mere digital verden skal reklamebureauernes digitale kompetencer opgraderes.

IT og digitale investeringer bør betragtes på lige fod som alle andre investeringer

Måske er investeringen en rum tid om at give afkast, men det er selvfølgelig det, der er formålet.

Vi skal undersøge ny teknologi og bruge den, hvor det giver mening, men der er en hårfin balance mellem at gå foran og høste fordelene først og på den side lade sig forføre og investere uden at have en forretningsplan.

Her har vi som rådgivere en vigtig rolle.

En webløsning er fx ikke kun kreativ: Den skal drive organisk trafik, indsamle information og permissions, fastholde og inspirere, samtidig med at den understøtter de konverteringspunkter, vi har valgt.

En webshop skal indfri vores marketinginvesteringer og kan begrænse omkostninger ved at integrere med varelager, logistik, produktion og meget mere.

Vi skal se de digitale platforme som bare én brik i helheden, og det er vores styrke, da vi slipper for at skulle tage stilling til, om vi er et webbureau, reklamebureau eller for den sags skyld en konsulentvirksomhed. Vi er et hybrid-bureau.

Brug ikke dårlig mørtel

Så hvis man nu prøvede at betragte det som et økosystem, web, apps, mail, chat, sociale profiler etc., der komplementerer det tidligere set-up og virksomhedens offline tilstedeværelse,  så tænker jeg, at vi nærmer os et bedre udgangspunkt.

Det skal ikke være en dyr eller en billig løsning. Det skal være den rigtige løsning. Og mange steder mangler der en forståelse af, hvad den digitale infrastruktur egentlig kræver, og hvad den består af.

Når udviklerne skærer et hjørne, siger vi, at de skaber teknisk gæld, det får projektet hurtigere ud over rampen, men det svarer til, at en murer bruger dårlig mørtel.

Man får et ustabilt miljø, medmindre man går tilbage og udbedrer. Mange digitale infrastrukturer skal vedligeholdes lige så meget som bygninger.

Vi skal derfor som gode rådgivere være med til at skabe gennemsigtighed og insistere på ordentlig kvalitet.

Læs hele klummen her.

Udgivet
6. marts 2019
Kategori
Digital + Nyhed
Kontaktperson
Martin Friis Guldborg

Lignende indlægGå til oversigt