Menu

Ingen panik over
WordPress 5.0

I næste version, WordPress 5.0, bliver ændringerne så gennemgribende, at mange plugins og themes sandsynligvis ikke længere vil fungere.

Vent med opdatering

Vi anbefaler faktisk at vente med at opdatere til 5.0, så længe dit system er ajour. Hvis bare du sørger for at opgradere din løsning til en af de nyere versioner lige før 5.0, fx WordPress 4.9. med tilhørende sikkerhedspatches, behøver du dog ikke gå i panik. Der vil, også i lang tid fremover, være fuld support og sikkerhedspatches til de versioner.

Desuden vil der gå noget tid, før alle børnesygdomme er væk, både i WordPress 5.0, og i de plugins som udviklere skal gøre kompatible med WordPress 5.0. WordPress udgiver allerede automatiske sikkerhedspatches til tidligere versioner, og bliver ved med det efter version 5.0 er frigivet, så der er ingen forhøjet risiko ved at blive på en tidligere version.

Hvad er nyt i WordPress 5.0?

Den største ændring i WordPress 5.0 er editoren, som bliver mere intuitiv og bedre integreret. I de nuværende versioner af WordPress har det, der nu kommer til at ligge i editoren, ligget i themes eller plugins. Vi har fx typisk brugt et plugin, der hedder Advanced Custom Fields, til vores WordPress løsninger for at få en bedre editor.

Hvorfor skal du så vente med at opgradere til WordPress 5.0?

Her er 3 gode grunde:

✓ Der er altid bugs i versioner med grundlæggende ændringer. De første til at tage nye software-versioner med store ændringer i brug, er også de første, der finder alle fejlene.

✓ De nuværende WordPress sider vil fungere fint, stabilt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt lang tid endnu, så længe du holder dem ajour med sikkerhedsopdateringer og har en af de seneste versioner inde WordPress 5.0

✓ De største, mest anerkendte plugins, såsom Advanced Custom Fields, er på vej med opdateringer, som vil gøre det nemmere at opgradere til 5.0. Så ved at vente, gør du det nemmere og sikrere at opgradere

Der er ikke en præcis dato for lanceringen endnu. Det forventes at komme i slutningen af 2018. For at gøre overgangen fra den ene version til den anden mere flydende, vil opdateringen ske gennem tre mindre opdateringer.

Skal du begynde helt fra bunden med en ny WordPress løsning sidst på året, er det bestemt værd at overveje 5.0, med alle de muligheder og faldgruber, ændringerne giver.

Udgivet
18. marts 2019
Kategori
Digital + Nyhed
Kontaktperson
Thomas Kuperman

Lignende indlægGå til oversigt