Menu

Hastighedsoptimering af WordPress

Vores backendudvikler kommer her med 3 simple og effektive tips til hastighedsoptimering af WordPress. Ved at optimere din hjemmesides hastighed, vil du opnå bedre SEO og brugeroplevelse på siden.

Hastigheden på din hjemmeside er en vigtig faktor både i forhold til SEO og den generelle kundeoplevelse. Allerede tilbage i 2010 sagde Google offentligt, at hastigheden er en parameter, de vægter højt i rangeringen af søgeresultaterne. Derudover er der utallige undersøgelser som viser, hvor lidt der skal til før dine besøgende forlader dit site pga. hastigheden:

✓ 47% forventer at din sider loader på mindre end 2 sekunder

✓ En forsinkelse på 1 sekund får i gennemsnit din konverteringsrate til at falde med 7%

✓ 79% dropper køb som følge af performance issues

Kilde

Sådan gik vi fra 2,0 til 0,6 sekunder vha. hastighedsoptimering

Vi har taget udgangspunkt i en hjemmeside bygget i WordPress version 4.7.5, i et template vi selv har bygget, med et minimalt antal plugins.

Vi kørte en hastighedstest, hvor vi besøgte siden 5 gange, og tog gennemsnittet af load-tiderne. I den første test kører hjemmesiden på en server med PHP version 5.6 og uden cache. Resultatet blev en load-tid på hele 2,2 sekunder.

Opgrader til PHP 7

I den næste test har vi testet på samme server, men med PHP version 7.1. PHP version 7 er langt hurtigere end den tidligere version 5.6, og man kan derfor forvente store forbedringer i load-tiden blot ved at opgradere. Det er meget simpelt at gøre, og det er typisk noget man kan få sin hosting udbyder til. Man skal dog være opmærksom på, at det kan være nødvendigt at opdatere dele af koden, for at den kører uden problemer i version 7.

Vores test på samme server med PHP version 7 gav en load-tid på: 1,3 sekunder.

Installer cache

Når man besøger en hjemmeside uden en cache, køres der typisk en masse funktioner, som sørger for at hjemmesiden bliver vist rigtigt. Det kan f.eks. være funktioner, som sørger for, at de tekster der er blevet indtastet i backenden, bliver vist på hjemmesiden (i frontenden). Disse funktioner køres hver gang nogen besøger hjemmesiden, også selvom der ikke er sket nogle ændringer siden sidste gang du besøgte hjemmesiden.

En cache sørger for, at gemme et øjebliksbillede af hjemmesiden, og viser det til fremtidige besøgende. På den måde kan vi nøjes med at køre de føromtalte funktioner én gang, og genbruge resultatet til fremtidige besøgende. Man kan selvfølgelig slette cachen, hvis der er sket ændringer, så der bliver lavet et nyt øjebliksbillede. Typisk sætter man den op til at gøre det automatisk.

Efter vi installere cache på hjemmesiden, og testede på samme server med PHP version 7.1, fik vi en load-tid på 0,6 sekunder.

I grafen ses effekten mellem loadhastighed og bounce rate (personer der forlader din side uden at foretage en handling).
I grafen ses effekten mellem loadhastighed og bounce rate (personer der forlader din side uden at foretage en handling).

Optimer dine billeder

Det går hårdt udover load-tiden, hvis du har store billeder på din hjemmeside. Når du tager et billede med dit kamera eller din telefon, får du det typisk i en meget høj opløsning, som ikke giver mening at bruge på din hjemmeside. Billeder bør formindskes og gemmes i en komprimeret kvalitet. Det kan gøres i Photoshop eller flere online services. Blandt andre har Google et værktøj til det her.

Undgå unødvendige plugins og javascripts

For mange plugins gør din side langsommere og gør det svært ift. hastighedsoptimering. Mange af dem indeholder unødvendige javascripts og funktioner du ikke bruger. Et eksempel på dette kan være inkludering af skrifttyper, ikoner og andre tredjeparts-scripts som bliver hentet ind.

Google anbefaler at have så få javascript-filer som muligt, og at de komprimeres så de fylder mindre.

Se hvad Google mener om hastigheden på dit site

Google har et lille værktøj som scanner din side, giver en score, samt forslag til hvordan eventuelle problemer kan løses. Prøv det her.

Udgivet
24. maj 2019
Kategori
Digital
Forfatter
Thomas Kuperman

Lignende indlægGå til oversigt